Nu er det borgernes tur til at blive hørt om Kattegat!
Regeringen vil fortsætte forundersøgelserne til en fast Kattegatforbindelse, som nu skal inkludere en togforbindelse. Nu er det tid til at borgerne i de berørte områder bliver hørt.
Allerede i foråret 2020 skal der fremlægges en indledende linjeføringsanalyse og ifølge kommissoriet skal der forinden være offentlige møder. Vi ser frem til en ordentlig og grundig borgerinddragelsesproces, inden linjeføringen konkretiseres.
Anders Jensen fra formandskabet udtaler:
Linjeføringen af en Kattegatforbindelse med tilhørende motorveje griber voldsomt ind i hverdagslivet og naturen i de berørte områder. 150 samsinger har i går, lørdag den 18. januar 2020, stiftet en forening mod at få en motorvej hen over Samsø. ”Nej til motorvej på Røsnæs” og ”Røsnæs Udvikling og Beboerforening”, kæmper mod at få flækket Røsnæs på langs med en motorvej.
Vi ønsker, at hensynet til natur, landskab og hverdagslivet vægtes højt i de kommende beslutninger. Nu er det tid til, at borgerne på Røsnæs og i andre berørte områder, bliver hørt.
John Wilken fra formandskabet udtaler: