Foreningen på felttur med Venstre
Fredag 9. oktober var vi ude med Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) og vores lokale folketingsmedlem og miljøordfører Jacob Jensen (V), samt Borgmester Martin Damm (V). Og som I kan se af billederne, havde vi taget en surprise-gæst med! Jakob Ellemann-Jensen, som har udpeget Røsnæs til Danmarks Naturkanon. Vi gav de besøgende en mulepose og et billede af Ellemann, der udpeger Røsnæs til Naturkanon.
Vi gav de besøgende en mulepose og et billede af Ellemann, der udpeger Røsnæs til Naturkanon.
Fra venstre: Martin Damm, Kristian Pihl Lorentzen, Anders Jørn Jensen og Jacob Jensen
Vi synes det forpligter Venstre, når de udpeger Røsnæs til et af de 15 mest værdifulde natur og landskabsområder i Danmark. Så kan man ikke bagefter komme og flække halvøen med en motorvej. For det er svært at nye naturen, når man står i et støjhelvede.
Miljøordfører Jacob Jensen (V) bekræftede sit standpunktet om, at man ikke kan lave en motorvej gennem Naturkanon.
Vi blev også lidt klogere på Martin Damms forslag om, at man kan nedgrave motorvejen på Røsnæs. Martin Damm sagde på mødet, at man ikke bør have anlæg i terræn fra Lillesøvej-området og vestpå – dvs. det er der Røsnæs-halvøen begynder at blive smal.
Vi vil særligt takke Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen for at komme den lange vej og for princippet om, at man skal kende til de lokale forhold, før der træffes vidtrækkende beslutninger. Kristian Pihl ville ikke love noget på stedet, men som han selv sagde ’til gengæld holder jeg hvad jeg lover’.
Og det er det vi har brug for. Vi har brug for politikere, som sætter sig ind i tingene og som vi kan have en fornuftig dialog med. Som ikke lover for meget, men som til gengæld holder hvad de lover.