Mandag d.6.september afholder modstandsforeningerne på Røsnæs, Asnæs, Samsø og i Østjylland en offentlig Høring på Christiansborg om de negative konsekvenser af en Kattegatforbindelse.

Foreningerne ’Nej til motorvej på Røsnæs’, ’Nej til motorvej på Asnæs’, ’Stop motorvej over Samsø’ samt ’Østjyder mod Kattegatforbindelsen’ har hen over sommeren planlagt en Høring om de negative konsekvenser af denne forbindelse, som vi ser det. Høringen foregår d.6. september kl.13.00 – 16.00 i Fællessalen på Christiansborg.

Der er udarbejdet et omfattende program som kommer rundt om mange forskellige aspekter så som påvirkning af natur, miljø og lokalsamfund for de berørte områder, klimakonsekvenserne, de trafikale og økonomiske aspekter mm.

Til Høringen er inviteret såvel Folketingspolitikere som lokalpolitikere, men der er også plads til menige borgere, herunder medlemmer af de respektive foreninger. Der er i alt plads til 150 mennesker i Fællessalen og derfor har hver forening fået tildelt et antal pladser. ’Nej til motorvej på Røsnæs’ råder således over 40 pladser. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til Dorete Dandanell med oplysning om Navn, mailadresse og den organisation du evt. er medlem af. Mailen sendes til dorete@outlook.dk.

Ved Høringen vil foreningernes fælles Grønbog desuden blive præsenteret for en bredere offentlighed.

Grønbogen kan downloades som PDF nedenfor, eller købes i trykt udgave her.

Program Høring

13.00: Velkomst  af modstandsforeningerne v./ Ulla Holm, medlem af bestyrelsen Stop motorvej over Samsø

13.05: Fakta om forundersøgelsen  v./ Ulrik Larsen, projektchef for KF, Vejdirektoratet

13.15: Hvordan påvirker støj mennesker og omgivelser? v./ Mette Sørensen, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og professor ved RUC

13.25: Analyse af fremtidens trafikbehov/ bliver trængslen større? v. /  Susanne Krawack, seniorkonsulent ved Concito

13.35: Hvordan bliver borgerne inddraget i megaprojekter som KF? v. / jurist Louise Faber, formand og stifter af Borgerbevægelsen

13.45: Hvad betyder KF for den lokale sammenhængskraft? v. / Marcel Meijer, borgmester på Samsø

13.55: Er KF et fornuftigt projekt økonomisk set?  v./ Johan Nielsen, transportøkonom

14.05: Indlæg fra ung klimaaktivist v. / Johannes Skriver Elf, Den grønne studenterbevægelse

14.15: Pause

14.30: Hvad er den klimamæssige påvirkning af KF? v./ Jesper Theilgaard, meteorolog

14.40: Spørgsmål og debat v./  moderator Ulla Holm

16.00: Afslutning