Ny film af foreningen
Vi har set frem til at vise jer foreningens film om Røsnæs. Den skal introducere Røsnæs for interesserede - og for de politikere, der skal beslutte, om Røsnæs skal flækkes på langs af en motorvej.
Filmen omhandler de forskellige forhold, som er vigtige på Røsnæs; Hverdagslivet, som skal kunne leves uden motorvejsstøj og forurening. Kulturlandskaberne. Fredet natur og morænelandskaberne, som tilsammen har fået Røsnæs udpeget til Danmarks Naturkanon. Og de store områder med sommerhuse, som for manges vedkommende er nedarvede i familierne.
Vi håber I vil dele denne film med familie, venner og bekendte, så alle er klar på, hvad det er vi ødelægger, hvis der kommer en motorvej, som flækker Røsnæs på langs.
Filmen er blevet til takket være en donation fra en anonym giver. Tak!