Trine Bramsen vil ikke besøge Røsnæs og Asnæs
Bestyrelserne for Nej til Motorvej på Røsnæs og Nej til motorvej på Asnæs har netop inviteret den nye transportminister Trine Bramsen til at besøge de to halvøer.
Men Transportministeriet har svaret, at "ministeren desværre ikke har mulighed for at deltage i et besøg hos jer."
Det synes vi er politisk uklogt, for tidspunktet for invitationen er netop er meget velvalgt, da den sidste rapport i forundersøgelsen er på trapperne. Det må derfor være nu - i maj og juni - at debatten op til en evt. beslutning i Folketinget om at iværksætte en VVM-Undersøgelse, kommer. Derfor burde det være oplagt for Trine Bramsen selv at se, hvilke områder og værdier, der er i spil ved en evt. beslutning om at iværksætte århundredets største infrastruktur-projekt.
Invitationen står naturligvis åben, hvis ministeren skulle komme på andre tanker!