Om foreningen
Røsnæs er et vidunderligt sted, der er elsket af fastboende, Kalundborgensere, sommerhusgæster, badegæster, vandrere og naturentusiaster.
Foreningen er en folkelig modstand mod planerne om en Kattegatforbindelse med afstæt i Røsnæs halvøen, og blev stiftet kort efter at VKO regeringen i 2018 iværksatte en forundersøgelse til på 60 mio. kr. af mulighederne for en Kattegatforbindelse, med afsæt i Røsnæs (Læs mere her).
Nej til motorvej på Røsnæs blev dannet på en stiftende generalforsamling i Aktivitetshuset på Røsnæs havn d. 16.september 2018, indkaldt af en gruppe borgere, der hen over foråret og sommeren havde samlet sig gennem Facebookgruppen Nej til motorvej på Røsnæs, en gruppe, der hurtigt fik over 1000 medlemmer - og som i skrivende stund har over 9000 medlemmer.
Foreningen består af både fastboende, sommerhusejere og mennesker, der bruger og elsker Røsnæs - og repræsenterer mange forskellige holdninger og interesser. Fællesnævneren er en enighed om at vi måtte tage kampen op mod planerne om at ødelægge den enestående naturperle, som Røsnæs er.
Den løbende drift af foreningen varetages af en bestyrelse på 7 medlemmer, 3 suppleanter samt en kasserer.
Foreningens succes er afhængig af medlemmernes aktive medvirken. Den stod sin første prøve omkring den udpegningen af Røsnæs som del af Danmarks Nye Naturkanon. Det resultat kan vi ikke mindst takke de mange engagerede støtter af foreningen for – og forhåbentligt er det et første lille skridt hen imod en total skrotning af planerne om en motorvej på Røsnæs. Det kræver dog et fortsat sejt og aktivt arbejde fra medlemmer såvel som bestyrelse.
Meld dig ind og støt vores arbejde.
Du er også altid skrive til foreningen, hvis du har spørgsmål eller hvis du ønsker at høre om muligheder for at deltage i foreningens arbejsgrupper, til at skrive nyheder - eller hvis du har idéer til nye tiltag.