Planerne om en Kattegatforbindelse udtrykker en tænkning fra forrige århundrede, som ikke giver mening i dag. Der er ikke brug for mere transport i dette land, men mindre.

Jyllandsposten bragte d.3.marts en kronik om Kattegatforbindelsen af Knud Erik Andersen, tidligere Vej- og Trafikchef i Vejdirektoratet.

Kronikken er en hyldest til Kattegatforbindelsen og selvom forfatteren er forhenværende chef i Vejdirektoratet illustrerer den formentlig meget godt, hvordan man tænker i de kredse – også i dag: Det handler om produktion, logistik og økonomi – uden blot det fjerneste blik for natur, miljø og klima. Eller for de gener de berørte lokalsamfund udsættes for.

Kronikken beskriver korrekt hvordan Storebæltsbroen – kombineret med en massiv udbygning af motorvejsnettet i hele landet – har ført til en omfattende lokaliseringsmæssig transformation af Danmark. Eller som det skrives: ”Virksomheder kunne nu optimere produktions- og lagerfaciliteter uden hensyn til transportbarrierer tværs over Storebælt…. Mens Storebæltsfærgerne sejlede, var der i langt højere grad selvforsyning i såvel Øst- som Vestdanmark. I dag producerer vi imidlertid der, hvor det samlet set har de laveste omkostninger”. Herefter argumenteres der for, at Storebæltsbroen snart vil nå en kapacitetsgrænse, hvorfor en Kattegatforbindelse vil være nødvendig for at kunne fortsætte denne udvikling.

En Kattegatbro vil skabe unikke udviklingsmuligheder for store dele af Danmark. Men dens bidrag som forsyningssikkerhed i øst-vesttrafikken vil være mindst lige så vigtig.

Ja, men det er jo netop problemet i en nøddeskal: Vi har gennem de sidste mange, mange år systematisk nedbrudt de lokale forsyningskæder til fordel for en langt mere centraliseret produktion, en tendens der også er slået igennem i forhold til de offentlige institutioner. Den udvikling er drevet frem af en massiv vækst i motorvejsnettet og en tilsvarende massiv vækst i transporten. Og samtidig er afstandene mellem folks gøremål blot øget og øget, hvorfor stadigt flere mennesker er blevet afhængig af bil i deres hverdag. Tilhængerne af en Kattegatforbindelse – og alle de andre motorvejsplaner i dette land - ønsker at fortsætte den udvikling på ubestemt tid.

Men, det er en tænkning fra forrige århundrede, som slet ikke giver mening i dag. Miljø- og klimabelastningerne fra transporten er omfattende og har trods al snak om grøn omstilling, bæredygtighed osv. kun været voksende over de sidste mange år. Samtidig smadrer den massive infrastruktur umistelige natur og landskabsværdier, ligesom stadigt flere lokalsamfund lægges øde.

Tiden er derfor inde til en radikal kursændring på transportområdet. Vi skal ikke have mere transport, men mindre - og den tilbageblevne trafik skal gøres mere miljøvenlig. El-biler kan være en del af løsningen – men ikke LØSNINGEN. De må suppleres af en kraftig styrkelse af den kollektive transport samt langt større brug af cyklen og andre nænsomme transportformer. I en sådan fremtid er der absolut ikke brug for en Kattegatforbindelse – tværtimod vil den i givet fald komme til at stå som en skamstøtte over en fejlslagen civilisation.

I en sådan fremtid er der absolut ikke brug for en Kattegatforbindelse – tværtimod vil den i givet fald komme til at stå som en skamstøtte over en fejlslagen civilisation.