Røsnæs i Danmarks Naturkanon
Miljø- og fødevareministeriet har bedt danskerne pege på de skønneste pletter på Danmarkskortet. Røsnæs var naturligvis ét af de steder, mange skrev ind om - og vi er glade for at se at Røsnæs er blevet udvalgt af juryen som et af de kun 15 steder i landet, der blev optaget i den nye Naturkanon. Det er værd at bemærke, at det er HELE Røsnæs, der er bliver nævnt i nomineringsteksten.
Stederne blev valgt ud fra følgende betingelser:
- Den enkelte lokalitet skal have smuk natur og noget særligt, der er værd at besøge.
- Lokaliteten skal have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi.
- Der skal være offentlig adgang til hele lokaliteten eller til væsentlige steder inden for den.
- Der skal være mindst én specifik geografisk lokalitet som nemt kan formidles og være en naturlig indgang for dem, der vil besøge naturområdet.
- Indenfor hver af de fem regioner, skal der udvælges tre naturkanon-steder.
Har du først været her, ved du, at det slet ikke er nødvendigt at drage hverken sydover eller nord for landets grænser for at finde dit zen i naturen.