Vejdirektoratets screeningsanalyse af Kattegatforbindelsen
Lige op til julen 2018 offentliggjorde Transportministeriet den screeningsrapport, som var blevet lovet i forbindelse med en bevilling over de næste tre år på 60 mio. kr til en forundersøgelse.
Rapporten ser på de trafikale og økonomiske aspekter af en Kattegatforbindelse, med særligt fokus på en ren motorvejsløsning fra Hou over Samsø og ind på Røsnæs. Konsekvenser for natur, miljø og lokalsamfund bliver overhovedet ikke berørt i denne undersøgelse, hvilket må undre når Regeringen ellers bekender sig til en grøn omstilling af Danmark. Der er god grund til at granske denne rapport med kritiske øjne og følge nøje med i den efterfølgende proces omkring forundersøgelsen. Nedenfor er links til selve rapporten samt alle baggrundsnotater.