Transportministerens screeningsrapport om Kattegatforbindelsen peger på muligheden for at føre landanlægget på Røsnæs helt ud til spidsen

En sådan løsning vil billiggøre anlægsudgifterne med et par milliarder viser rapporten, men samtidig vil den føre forbindelsen gennem et fredet område, samtidig med at Røsnæs flækkes i hele sin længde:

"En motorvej helt til spidsen vil flække Røsnæs på langs og skabe alvorlige problemer med støj, som langt vil overskride grænseværdien for beboelse og sommerhusliv. Reelt vil den slette naturen og afvikle Røsnæs som samfund"

siger Anders Jørn Jensen fra foreningen ’Nej til motorvej på Røsnæs’. Og tilføjer:

”Regeringen har netop selv udpeget Røsnæs som et af de 15 mest værdifulde naturområder i Danmarks nye naturkanon. Men den planlagte motorvej på langs af det smalle Røsnæs - med en skiltet hastighed på 130 km/t. - skal altså nu erstatte dette kanoniserede naturområde”